Portræt-terapi & Coaching - Dit bevidste feminine Lederskab
Det Bevidste Feminine Lederskab
Her vender vi polerne på hovedet og giver Hjertet og Sjælen styringen!
Et ZenSoul Portræt-terapi & Coaching forløb vækker modet i dit hjerte,
healer og forener din indre Feminine og Maskuline,
og hjælper dig til at træde ind i dit bevidste feminine lederskab.
Vores største personlige styrke ligger i den høje bevidsthed!
I denne tid befinder vi os alle midt i et paradigmeskifte imellem to tidsaldre, hvor Livet beder os om at tage et valg. Et fundamentalt valg i hvordan vi leder vores liv. Det er en global opvågningsproces, som tager form via det individuelle menneskes dybe healingsproces.
Bevidstheden udvider sig og løftes hver eneste dag for flere og flere af os.
Vi har alle brug for at lære vores indre feminine felt at kende. Vores tanker og følelser opererer som frekvenser, fuldstændig ligesom en radiostation. De er det grundstyrende element for de oplevelser og resultater vi tiltrækker i livet. Igennem denne forståelse kan vi bryde fri af den kollektive offer bevidsthed og træde ind i den kreative skabende bevidsthed. Det sted hvor vi tager ansvar for vores indre paradigme og for de relationer og oplevelser vi skaber med kodningen fra paradigmet.
Zenani’s portræt-terapi og Coaching forløb er én af metoderne, som du kan vælge til at højne
dit personlige bevidsthedsfelt, så du kan vende dine indre poler og finde hjem i hjertet – til dit unikke Zen.
Zenani’s Coaching metode
inkluderer fotografisk portræt-terapi, bevidsthedsudvidende kærlige samtaler, shamanistiske værktøjer og Zenani’s Hjertekort
Zenani’s coaching inviterer dig igennem en dyb, smuk og meget kærlig proces, der støtter dig i at finde ind til, hvem du i sandheden er. Det er en afkodning af alle de overbevisninger og idéer, du har hentet fra din barndomskultur, fra tidligere liv og fra den epigenetiske forbindelse til formødre og forfædre (nedarvede vaner og mønstre).
Igennem kærlig samtale, fotografering og øvelser arbejder vi med at heale det feminine og det maskuline (ani-ma & ani-mus) og med at forene det ubevidste med det bevidste. Vi kigger ind i skyggerne af dit personlige felt og trækker projektionerne hjem til dig selv, så du ikke længere kommunikerer og handler ud fra traumer og andre begrænsende betingelser, som hæmmer dit lys.
Metoden er bygget op igennem min egen personlige bevidsthedsrejse og rummer essensen af, hvem jeg er og hjertevejen, jeg har valgt at gå. Jeg arbejder ud fra den åndelige, videnskabelige og metafysiske holistiske intelligens, med naturlovens principper om ENERGI som grundfundament for min coaching.
Alt er energi, og alt er et spejl
Når vi arbejder med at løfte bevidstheden, er det vigtigt, at der er en ramme af respekt, tryghed og kærlighed. Jeg ser det som min vigtigste opgave at arbejde ud fra et objektivt og rent sted, hvor mit eget personlige felt ikke projekteres videre til dig. Jeg arbejder med en dyb og rodfæstet respekt for dit tilstedeværende bevidsthedsniveau og bruger åbne spørgsmål som vejen til at vække dit hjerte og forbindelsen til din sjæls egne svar.
Jeg holder et kærligt og fortroligt rum, der er dit rum – for dit hellige indre følelsesunivers og for din rejse igennem det dybe ubevidste op til de højere bevidsthedslag. Her kan du ubetinget vise alle sider af dig og sætte dig selv fri. Vi går på kærlig opdagelse i dit indre paradigme af tanker, overbevisninger, vaner og mønstre, så du kan slippe de kodninger, der ikke tilhører dig.
Lag for lag piller vi maskerne af for at finde ind til kernen af, hvem du i sandhed er.
Dit bevidsthedsforløb bliver tilpasset DIG
og kombineres med terapeutisk FOTOGRAFERING
Min faglige tilgang har rødder i NLP coaching, som jeg kombinerer med forskellige værktøjer fra den analytiske psykoterapi og den åndelige shamanistiske verden. Igennem vores samtaler agerer jeg spejl for dine historiefortællinger som en hjælp til, at du kan møde dig selv der, hvor du er. Jeg stiller åbne spørgsmål for at du kan finde ind til dine egne svar, så du kan vække kontakten til dit hjerte og til kroppens visdom.
I kombination med de kærlige samtaler, trækker jeg øvelser og redskaber med ind i forløbet, når jeg intuitivt mærker kaldet på det. Det kan være praksisser som åndedrætsøvelser, mantra og ritual-øvelser, træning af nye tankevaner, tankefeltterapi (EFT), guidet meditation og flow-dans for healing af kroppens hukommelse, og selvfølgelig fotografisk portræt-terapi.
Kameraet og fotografering er et stærkt værktøj til at fremkalde både lys og mørke. Jeg bruger det som en kickstarter af dit unikke forløb – for at kalde skyggerne og de begrænsende overbevisninger og historier frem i lyset, så vi har noget konkret at tage udgangspunt i. Ved afrundingen af dit forløb hiver vi kameraet frem igen, for at se og mærke det resultat, du tager med dig videre.
Til understøttelse af din healingsrejse anvender jeg også Zenani’s Hjertekort som en hjælp til at fremkalde din egen naturlige hjerteforbindelse og urkraft.
ZenSoul bevidsthedsforløb
Står du i det her NU og mærker et behov for hjælp til at finde ud af, hvordan du skal bevæge dig videre, er det denne her løsning du skal vælge. Her får du min intuitive guidens til din nuværende udfordring med formålet at hjælpe dig videre nu og her.
Jeg fremhæver, hvad jeg ser og hører, som det der blokerer for dit udsyn og giver dig værktøjerne til at finde frem til svarene igennem dit eget indre felt.
‘NU og HER’ har ikke et forudbestemt antal sessions. Du vælger og mærker selv, hvad du har brug for. Jeg arbejder intuitivt i forhold til hvilke emner, vi skal fokusere på, så vi hele tiden arbejder med det, der passer til dig og det, der er aktuelt i dit liv lige nu.
1.500 kr (pr session)
‘SHINE YOUR LIGHT’ forløbet er en aktivering af hjertet, hvor du gradvist kommer dybere i kontakt med din sjæls længsler, potentiale og sande livskraft. Vi kaster lys på det der gemmer sig i dine skygger, så du får en bedre forståelse og styring over dine tanker og følelser. Igennem udvidelsen af din kropsbevidsthed, lærer du din intuition bedre at kende. Frygtens mange ansigter viser sig stille og roligt og bliver favnet og forløst igennem dit vise hjerteMOD. Din bevidsthed løftes på alle områder af, hvad det vil sige at være DIG – dine tankevaner, overbevisninger, mønstre, skygger og frygt, unikke talenter og potentialer. I takt med at du bryder fri af det, der ikke tjener dit højeste bedste, løfter frekvensen sig gradvist, og bølgeeffekten af dit bevidste feminine lederskab begynder at tage form i den ydre verden. Dit lys begynder at skinne igennem.
SHINE YOUR LIGHT kører over 5 – 6 måneder og inkluderer 10 online/fysiske samtaler. Herudover også øvelser og redskaber, som jeg kobler på intuitivt til dit forløb.
19.500 kr
Tilvalg af fotografering: 3500 kr
1 fotosession á 2 timer inkl. 10 digitale billeder m. Light Retouch
‘BOLD & BRIGHT’ forløbet er for dig, der vil være lidt ekstra modig, så du kan rejse dig endnu højere og sætte skub i kvantespringene. Det er for dig, der er klar til den store transformation, der sker i fødslen af et nyt ‘jeg’. I det her forløb starter vi med terapeutisk fotografering, som kaster lys på noget af det, der fylder og blokerer mest i dit energifelt. Stille og roligt, skridt for skridt, vil maskerne falde og din indre kamp bliver mindre og mindre. Frygten mister sit greb, behovet for kontrol og konkurrence giver slip, og du læner dig ligeså blidt og tillidsfuldt ind i livets flow. Du forholder dig til det, der er lige NU. Ikke det, der var og ikke det, der kommer. Forløbets processer, indhold og udbytte tager udgangspunkt i ‘Shine Your Light’. Og samtidigt skruer vi op for den dybere healing igennem flere sessioner, der støtter dit kontinuerlige arbejde i at løfte vibrationen.
BOLD & BRIGHT kører over 6 – 8 måneder og inkluderer 3 x fotograferinger (start/midt/slut forløb), 3 ImageTalks (fokus på dine billeder) og 9 kærlige samtaler (online/fysisk) . Herudover også øvelser og redskaber, som jeg kobler på intuitivt til dit forløb. Pakken inkluderer 3 x 10 digitale billeder m. Light Retouch.
30.700 kr
Alle priser er inklusiv moms.
ZenSoul’s sessioner har ikke en fast tidsramme men bevæger sig indenfor 1-2 timer alt efter det aktuelle behov. Vi starter alle sessioner med en intention, og så går vi med det flow, der opstår i samtalen. Ønsker du at vi mødes i det fysiske rum, er der mulighed for at mødes i mit hjemmestudie i Præstø. Og bor du indenfor 30km, kan vi også aftale, at nogle af møderne faciliteres hos dig.
” Generelt er jeg begyndt at få komplimenter jeg aldrig har fået før.
Det gør en verden til forskel for mig, fordi jeg kan bruge det, når jeg selv bliver i tvivl. Jeg tænker, at de komplimenter jeg får netop bliver uddelt nu, fordi jeg også selv sender noget ud til andre som er værd at bemærke “
De to poler vi alle rummer
Det bevidste feminine lederskab er funderet i HJERTET’s bevidsthed, kontra det Maskuline som ligger i HOVED-bevidstheden. Vores liv er primært styret af én af de to poler – enten bevidst eller ubevidst.
Med det Maskuline forrest er det egoets tilknytninger, der har styrepinden i vores liv. Succes strategier og mål med fokus på overlevelse og egen vinding er i fokus. Det er vores dybe ubevidste frygt for fare/fiasko, begrænsninger/betingelser, konkurrence og behov for kontrol, der guider vores valg.
Her skal vi udtænke, analysere og beregne alle mulige scenarier, løsninger og potentielle resultater, før vi handler. Og vi kæmper en kamp uden lige for at ramme præcis den gyldne nøgle, som vi tror er ens for alle. I processen lytter vi til alle andre end os selv, med det resultat at vi mister os selv og forbindelsen til hjerteglæden.
I ledelsen fra det Maskuline opererer vi på en lineær tidslinje, hvilket grundlæggende betyder, at vi lever ud fra overbevisningen om, at livet bevæger sig i en kronologisk retning fremad. I perspektivet af den cykliske tidslinje bevæger tiden sig både frem og tilbage og med overlapning imellem cyklusser.
Når vi vender polerne på hovedet og leder livet med det Feminine forrest, er det Sjælen der guider os. Vores egen unikke forbindelse til det, der er større end os selv, Kilden, Den Kosmiske Bevidsthed. Her er det intuitionen, lysten, det sanselige og kroppen, vi navigerer ud fra. Hovedets logik og analytiske tilgang kan ikke følge med. Det er den store Moder kærlighed, der holder os. Den altomfavnende omsorg og kærlighed til alt, hvad der er og bevæger sig i DIG. Og det er fordybelsen, blidheden og nærværet med det indre og den dybe nydelse af livet.
I det bevidste feminine lederskab er tidslinien cyklisk, og livets naturlige ‘Spiral of Life’ leder os højere og højere op af bevidsthedens frekvens-skala. Det kræver tillid, MOD og overgivelse. Og igennem tilliden læner vi os mere og mere ind i energiernes flow og i tilstedeværelsen med NUET og ALTHEDEN. Fortiden og fremtiden svinder mere og mere og mister sin mening.
Lige her, i flowet med nuet, kan vi forbinde os til følelsen af forbundethed og forening med alt levende. Synkronisiteterne er mangfoldige og magien forunderlig kontinuerligt tilstede. I tilvalget af hjertet og sjælen, som den styrende pol i dit lederskab, åbner sig en helt ny verden med uendelige muligheder.
Livet med det bevidste feminine lederskab føles let og nærende uden bekymringer og med fred i hjertet. Meningsfuldt og ubetinget kærligt.
I bevidstgørelsen og afklædningen af illusionerne fra kodningen af vores paradigme
træder vi frem i den forenede sande udgave af os selv. Den udgave der er forbundet med den Guddommelige bevidsthed.
Læs mit indlæg her – om at finde HJEM i hjertet