01
maj
Vejen HJEM til dig selv går via dit hjerte
Kommentarer0
‘Jeg åbner mit hjerte og kalder mig selv hjem’
Vores allervigtigste opgave – imens vi er her på jorden – er at lære os selv at kende og finde hjem i hjertet.
Der findes intet vigtigere!
Så hvad mener jeg med at komme hjem i hjertet?
Vi har brug for at finde tilbage til den visdom vores forfædre levede med
– Den stærke forbindelse til Moder Jord og Fader Himmel.
Fordi,..
Rejsen hjem i hjertet handler om at forene det jordiske med det åndelige.
Hovedet med hjertet, det maskuline med det feminine, det ydre med det indre
– de to poler vi hver især rummer ( yin og yang )
Og for at forene de to energier skal vi åbne HJERTET.
Den del af os, der forbinder os til det feminine og det åndelige. Aspekter, vi alle mangler at integrere i vores liv.
Det maskuline:
Den ydre ramme, FORM, at holde rum for noget, beskytte, jage, målrettet fokus, beslutte, analysere, beregne, strategi og taktik, hurtighed, resultat-orienteret
Det feminine:
Det dybe mørke og mystiske, DET FORMLØSE, følelser, sanser, intuition og flow, nærvær og fordybelse, kærlighed og omsorg, forbindelsen til det åndelige
Kæreste dig, hold lige en pause fra læsningen et sekund eller to.
Se på dit eget liv og mærk efter i balancen af de to energier.
Hvor mange af de feminine kvaliteter bruger og mærker du i din hverdag?
Verden, som vi er vokset op i, er bygget af klodser, der udelukkende består af maskuline værdier
Ved at åbne hjertet og lukke det feminine ind, genskaber vi balancen i livet – både i vores egen lille verden og i den store verden ude omkring os. Når vi er flere der gør det, skaber vi et langt mere harmonisk samspil med mennesker og alt levende på planeten.
Uanset hvad din verden består af idag, er du i stand til at ændre på alt det du inderst inde ønsker anderledes. Jeg har personligt gået rejsen, ind omkring alle de områder af selvbilledet, som er nødvendige at kigge på for at komme ind til den RENE udgave af selvet. Min virkelighed i mit FØR selvbillede var fyldt med kæmpe/knokle energien og med mange dybe mørke perioder. Jeg svømmede konstant i modgang, og livet var generelt bare hårdt.
IDAG lever jeg med en ny virkelighed – En ny Sandhed:
‘ Jeg er rig, fri sund og stærk og mit liv er fyldt med kærlighed og overflod. Livet er legende let, og alt hvad jeg ønsker mig, kommer til mig med lethed ‘
Mit gamle ‘jeg’ havde et intenst selvsaboterende mindset. Jeg tvivlede konstant på mig selv, befandt mig alt for tit i en offer situation og blev ofte ramt af håbløsheden og vreden over livets uretfærdige betingelser. Dybt i min underbevidsthed var min programmering mindreværd, usikkerhed og en manglende tro på mig selv.
Men verden er det vi gør den til.
Der findes ingen større sandhed end den vi selv skaber
Og det fantastiske ved DET er, at vi kan ændre på den sandhed til hver en tid. Det eneste det kræver er VILJE, MOD OG HJERTE.
Med NYSGERRIGHED udvikler vi os.
Kig på de dejlige små babyer.
Hver eneste dag vågner de op med ét mål for øje. At vokse og lære det næste skridt på vejen – at lære at gå, lære at bruge hænderne til at gribe fat og senere lære at snakke.
Det ligger naturligt for os at være nysgerrige.
Nogen af os – de fleste faktisk – har bare glemt at bruge nysgerrigheden på en kærlig og konstruktiv måde i forhold til livet.
Vi mangler at gå på opdagelse i os selv og vores eget selvbillede. Vi mangler at kigge indad for at lære os selv at kende og skabe et stærkt og kærligt forhold til os selv. Spørge os selv:
‘Hvorfor har jeg de her tanker?‘
‘Hvad er det mine følelser vil fortælle mig?‘
‘Hvad er det der gør, at jeg reagerer på den måde?‘
‘Er der en læring til mig i mine smerter?’
‘Hvad er det for et behov, jeg skal møde / anderkende i mig selv?’
Vi har alle hver især brug for at trække ansvaret og lederskabet hjem til os selv. Genfinde vores eget indre lys og kraft, så vi kan skabe en mere bevidst og bæredygtig verden omkring os.
Det store verdenssamfund er skabt ud fra et patriarkalsk værdisæt, der stiller alle mennesker i OFFER rollen. Et udgangspunket, hvor magten ligger hos politikerne, din chef, din familie, kulturen, systemets love og regler m.m.
– Og de bestemmer alle, hvad du kan og ikke kan gøre i dit liv.
Uanset om du er bevidst om det eller ej.
… .. .
Men dette scenarie er kun din virkelighed – din sandhed – indtil du bliver bevidst om, at det er sådan det er. Så snart vi vågner for at SE, hvordan verden fungerer, og hvad der ligger bag de mekanismer samfundet opererer med, mister det magten over os.
Og HER begynder rejsen,
hvor vi kan begynde at afpille lag for lag af de prægninger, fordømmelser og begrænsninger, verden omkring os har programmeret os til at operere med.
Stille og roligt – uden at forcere processen – og i takt med at vi går skridtene og piller lagene af, kommer vi dybere ind til der, hvor vi med kærlighed og omsorg kan kigge på FRYGTEN, SORGEN, HÅBLØSHEDEN OG VREDEN. På følelsen af uretfærdighed og skyld og skam, som også er følgerne af den ydre verdens påvirkninger. Både fra dit eget nærmiljø og det store samfund.
Her, når vi åbner øjnene for os selv, kan vi høre vores egne TANKER og HISTORIE-FORTÆLLINGER, og vi kan se FORDØMMELSEN vi gør overfor os selv, og den vi pålægger andre.
Vi kommer ind og møder vores eget INDRE BARN. Ser hende i øjnene og spørger hende, hvad hun har at fortælle os, så vi kan genforene den voksne del af vores selvbillede med barnet indeni.
TILGIVELSEN af os selv er også et vigtigt skridt. OG tilgivelsen af andre.
Når vi åbner hjertet, får vi åbnet op for KROPPENs vidunderlige univers. Vi lærer at kommunikere med kroppen og forstå, hvordan kroppen kommunikerer med os. Vi mærker vores personlige BEHOV OG GRÆNSER, og vi formår at lytte og italesætte dem i vores relationer og udvekslinger med andre mennesker.
Vi lærer at SE os selv og alt omkring os som ENERGI og forstå, hvordan vi bevidst arbejder med SPEJLET i vores egen energi i forhold til det, vi tiltrækker og manifesterer i vores liv.
Efterhånden som vi får åbnet op for alle de her lag, vil INTUITIONEN – som kommer fra vores sjæl – kunne træde mere tydeligt frem, og pludselig en dag er du landet i en NY, helt ren og ubetinget kærlig udgave af dig selv – i balance og harmoni med din feminine og maskuline side. Med et selvbillede der støtter dig i at være det menneske, du ønsker at være – og som hjælper dig til at udfolde endnu mere af det potentiale, der vil ud igennem dig.
DET ÅNDELIGE ASPEKT
Indeni hver levende organisme er der et LYS. Både mennesker, dyr og planter. Og samtidig er det også vores natur at søge mod lyset. Det er i dagslyset, vi er vågne. Her vi vokser og udvikler os og også her vi trives bedst, samtidig med det også er her vi foretager os mest.
Forestil dig solens lys og varme i ansigtet. Er det ikke lige HER, du føler dig både næret og elsket af livet? Her du mærker roen og følelsen af at være hjemme i dig selv?
At gå mod lyset, ligger derfor naturligt for os.
Vi er alle en del af lyset, og lyset er en del af os.
LYSET repræsenter vores spirituelle rejse og forbindelsen til alt og alle omkring os.
✨
Herfra – i det rene lys du i virkeligheden er – kan du skabe dit liv og din NYE verden – som DU vil have den skal være. Ud fra et bevidst stærkt og kærligt personligt lederskab, hvor ingen mennesker eller omstændigheder fra den ydre verden kan vælte dig.
Min passion for at hjælpe dig bygger på min egen medicin
Jeg startede min rejse hjem i hjertet for 15 år siden, da jeg vågnede til at SE mit eget ansvar i forhold til de mennesker og oplevelser jeg havde tiltrukket ind i mit liv. En bevidsthedsrejse hvor jeg lag for lag har pillet den ydre verdens påvirkninger af mig – for at finde hjem til den reneste udgave af mig.
Og herfra fortsætter rejsen selvfølgelig.
Videre op i bevidsthedslagene for at udfolde mine vinger endnu mere – og se hvor Spirit tager mig hen.
Så skønneste sjæl,
How high do you want to fly my dear?
Tag tid ud til at mærke efter HVEM du i virkeligheden drømmer om at være
– Hvad du vil have dit liv skal fyldes med og hvilken FØLELSE du vil have mere af.
Vælg det til, og tag de modige skridt til forandring.
Det ER muligt at skabe ALT det du drømmer om!
Føler du dig spejlet i dit selvbilede igennem min historie idag, og trækker det i dig for at åbne dit hjerte og lukke mere af det feminine kærlige univers ind i dit liv, vil jeg med stor glæde og kærlighed støtte og guide dig på din vej. I et selvbillede forløb hos mig dykker vi ned i alle de nævnte områder, som jeg har skrevet om her, og der er også den mulighed – hvis du har været igang med rejsen i noget tid – at plukke i emnerne, så forløbet bliver sat sammen ud fra de specifikke emner, du ønsker at arbejde med.
Skriv til mig for at aftale en samtale, hvor vi kan hilse på hinanden og vi begge kan mærke efter om der er et match i energien.