Foto-terapi & Coaching - Dit Bevidste Feminine Lederskab
Det Bevidste Feminine Lederskab
Her vender vi polerne på hovedet og giver Hjertet og Sjælen styringen!
Et ZenSoul Foto-Terapi & Coaching forløb vækker modet og bevidstheden i dit hjerte,
healer og forener din indre Feminine og Maskuline,
og hjælper dig til at træde ind i dit Bevidste Feminine Lederskab.
Vores største personlige styrke ligger i den høje bevidsthed!
I denne tid befinder vi os alle midt i et paradigmeskifte imellem to tidsaldre, hvor Livet beder os om at tage et valg. Et fundamentalt valg i hvordan vi leder vores liv. Det er en global opvågningsproces, som tager form via det individuelle menneskes dybe healingsproces.
Bevidstheden udvider sig og løftes hver eneste dag for flere og flere af os.
Zenani’s foto-terapi og Coaching forløb er én af metoderne, som du kan vælge til at højne
dit personlige bevidsthedsfelt, så du kan finde hjem til dit unikke Zen.
Zenani’s Coaching metode
inkluderer fotografisk terapi, bevidsthedsudvidende samtaler, shamanistiske værktøjer og Zenani’s Hjertekort
Zenani’s coaching er fokuseret på at hjælpe dig til at bryde fri af dit indre frygt-fængsel. Alt det, der binder og begrænser dig, så du kan vække den indre visdom, der ligger gemt i dit hjerte.
Den visdom der er helt unik for hver af os.
Metoden er bygget op igennem min egen personlige bevidsthedsrejse og rummer essensen af, hvem jeg er og hjertevejen, jeg har valgt at gå. Jeg arbejder ud fra den åndelige, videnskabelige og metafysiske holistiske intelligens, med naturlovens principper om ENERGI som grundfundament for coachingen.
Alt er energi, og alt er et spejl
Vi har brug for at lære vores indre feminine felt at kende. Vores tanker og følelser opererer som frekvenser – fuldstændig ligesom en radiostation – og de er det grundstyrende element for de oplevelser og resultater vi tiltrækker i livet. Igennem denne forståelse kan vi bryde fri af den kollektive offer bevidsthed og træde ind i den kreative skabende bevidsthed. Det sted hvor vi tager ansvar for vores indre paradigme og for de relationer og oplevelser vi skaber i verden omkring os.
Det er HER, fra det sted i os selv, hvor vi lever og skaber livet i samklang med det Guddommelige, hvad end det er for dig.
Arbejdet med at hæve den personlige bevidsthed har brug for en ramme af respekt, tryghed og omsorg. Jeg ser det som min vigtigste opgave at arbejde ud fra et objektivt og rent sted, hvor mit eget personlige felt ikke projekteres videre til dig. Jeg arbejder med en dyb og rodfæstet respekt for dit tilstedeværende bevidsthedsniveau og bruger åbne spørgsmål som vejen til at vække dit hjerte og forbindelsen til din sjæls egne svar.
Jeg holder et kærligt og fortroligt rum, der er dit rum – for dit hellige indre følelsesunivers og for din rejse igennem det dybe ubevidste op til de højere bevidsthedslag. Her kan du vise alle sider af dig og sætte dig selv fri. Vi går på kærlig opdagelse i dit indre paradigme af tanker, overbevisninger, vaner og mønstre, så du kan slippe det, der ikke tilhører dig. Lag for lag piller vi maskerne af for at finde ind til kernen af, hvem du i sandhed er.
Dit Bevidsthedsforløb bliver tilpasset DIG
og kombineres med personlig terapeutisk FOTOGRAFERING
Min faglige tilgang har rødder i NLP coaching, som jeg kombinerer med forskellige værktøjer fra den analytiske psykoterapi og fra den åndelige shamanistiske verden. Igennem vores samtaler agerer jeg spejl for dine historiefortællinger som en hjælp til, at du kan møde dig selv der, hvor du er. Jeg stiller åbne spørgsmål for at du kan finde ind til dine egne svar, så du kan vække hjertets og kroppens visdom. Herudover tager vi også andre øvelser og værktøjer i brug, når jeg intuitivt mærker kaldet på det. Det kan være praksisser som åndedrætsøvelser, mantra og ritual-øvelser, træning af nye tankevaner, tankefeltterapi (EFT), guidet meditation og flow-dans for healing af kroppens hukommelse, og selvfølgelig personlig fotografering.
Kameraet og fotografering er et stærkt værktøj til at fremkalde både lys og mørke. Jeg bruger det som en kickstarter af dit unikke forløb – for at kalde skyggerne og de begrænsende overbevisninger og historier frem i lyset, så vi har noget konkret at tage udgangspunt i. Ved afrundingen af dit forløb hiver vi kameraet frem igen, for at se og mærke det resultat, du tager med dig videre.
Til understøttelse af din healingsrejse anvender jeg også Zenani’s Hjertekort som en hjælp til at fremkalde din egen naturlige hjerteforbindelse og urkraft.
Dine resultater efter et ZenSoul-forløb
Dit selvværd vokser. Din selvtillid vokser. Og det samme gør din selvrespekt og selvkærlighed.
Der hvor du før vaklede, vil du stå klippestærkt. Din usikkerhed bliver erstattet af en ren og urokkelig følelse af, hvem DU er, og hvad der er sandt og falskt for dig. Din connection og forståelse af din intuition blive dybere, og du har ikke længere brug for andres meninger eller bekræftelser.
Du søger indad for svar. Ikke udad.
Slut med at justere og lukke ned for dele af dig for at passe ind i omverden. Hvorend du færdes, vil du mærke en styrke og stolthed i at stå i DIN sandhed. Uanset andre menneskers bias og forventninger.
Du vil mærke dig selv træde dybere ind i dit autentiske liv og i din unikke dharma.
Følelsen af FRIHED trænger igennem.
Friheden, der opstår i hjertet, når du ikke længere er styret af frygt. Når du ikke længere holder fast i historierne og tilknytningen til dit gamle paradigme. Og når du med dit hjertes MOD har overgivet dig til din sjæls lys og sande vej.
Du vil SE og MÆRKE dit liv forandre sig mere og mere til det, du drømmer om. Livet begynder at føles lettere og sjovere, mere legende. Din unikke passion og alt det, der gør dig GLAD får mere plads. Helt ind på celleplan vil du mærke en dybere RO og FRED i hjertet, og en stærk følelse af tillid til dig selv og tillid til din unikke livsvej.
Passer ZenSoul forløbet til mig?
Begge forløb ‘TRANSFORM’ og ‘EXCLUSIVE’, er for dig, der vil skabe en seriøs forandring i dit liv. For dig, der er klar til at se frygten kærligt i øjnene med dit hellige hjertemod. Du kan være helt ny i at arbejde med dit indre paradigme, og du kan have været igang i flere år, men du ved, at noget er i ubalance, og noget mangler. Der er områder af dit liv, der gør ondt – enten følelsesmæssigt eller fysisk. Livet har gjort ondt længe, og du er træt og udmattet af at køre rundt i de samme cirkler og ikke komme nogen vegne.
Du har en tydelig fornemmelse af, at der er noget, du skal gøre anderledes. Noget nyt, der skal til. Det er ikke helt klart for dig, hvad eller hvordan du skal gøre det. Men du VED, at du nu er meget klar til at tage dig selv alvorligt og investere i dit indre, så du kan skabe den forandring du længes efter.
Står du i det her NU og mærker et behov for hjælp til at finde ud af, hvordan du skal bevæge dig videre, kan du vælge coaching på timebases. Her får du min intuitive guidens til din nuværende udfordring med formålet at hjælpe dig videre nu og her.
Jeg fremhæver, hvad jeg ser og hører, som det der blokerer for dit udsyn og giver dig værktøjerne til at finde frem til svarene igennem dit eget indre felt.
‘NU og HER’ har ikke et forudbestemt antal sessions. Du vælger og mærker selv, hvad du har brug for. Jeg arbejder intuitivt i forhold til hvilke emner, vi skal fokusere på, så vi hele tiden arbejder med det, der passer til dig og det, der er aktuelt i dit liv lige nu.
1.100 kr pr. time
‘TRANSFORM’ forløbet er en aktivering af hjertet, hvor du gradvist kommer dybere og dybere i kontakt med din sjæls længsler, potentiale og sande essens. Det sted i dig, der føles nærende og kærligt, og det sted, hvor vi kan kaste lys på det der gemmer sig i mørket. Du får en bedre forståelse og styring over dine tanker og følelser. Din kropsbevidsthed vokser, du lærer din intuition bedre at kende, og frygtens mange ansigter viser sig stille og roligt, favnet og forløst igennem dit vise hjerteMOD. Din bevidsthed løftes på alle områder af, hvad det vil sige at være DIG – dine tankevaner, overbevisninger, mønstre, skygger og frygt, unikke talenter og potentialer. I takt med at du bryder fri af det, der ikke tjener dit højeste bedste, løfter frekvensen sig gradvist, og bølgeeffekten af dit bevidste feminine lederskab begynder at tage form i den ydre verden. Livet begynder at sende dig mirakler.
TRANSFORM kører over 3-4 måneder og inkluderer 2x fotograferinger (v. start/slut forløb), 6 online sessions samt øvelser og værktøjer, som jeg kobler på intuitivt til dit unikke forløb.
15.500 kr
‘EXCLUSIVE’ forløbet er for dig, der vil gå dybere, så du kan rejse dig endnu højere og sætte skub i kvantespringene. Det er for dig, der er klar til den store transformation, der sker i fødslen af et nyt ‘jeg’.
I ‘EXCLUSIVE’ forløbet tager vi udgangspunkt i processerne fra TRANSFORM, samtidig med at vi skruer op for intensiteten for at skabe en dybere aktivering af dit lys.
Stille og roligt, skridt for skridt, vil maskerne falde og din indre kamp blive mindre og mindre. Dit behov for konflikt og drama svinder stille hen. Frygten mister sit greb, behovet for kontrol og konkurrence giver slip, og du læner dig ligeså blidt og tillidsfuldt ind i livets flow, som det kommer til dig. Du forholder dig til det, der er lige NU – ikke det der var og ikke det, der kommer.
EXCLUSIVE kører over 5-6 måneder og inkluderer 2x fotograferinger (v. start/slut forløb), 12 online sessions samt øvelser og værktøjer, som jeg kobler på intuitivt til dit unikke forløb.
31.700,-
Leder du dit liv med Hovedet eller Hjertet?
Det Bevidste Feminine Lederskab er funderet i Hjertets bevidsthed, kontra det Maskuline som ligger i Hoved-bevidstheden. Vores liv er primært styret af én af de to poler – og det enten bevidst eller ubevidst.
Med det Maskuline forrest er det egoets tilknytninger, der har styrepinden i vores liv. Succes strategier og mål med fokus på overlevelse og egen vinding er i fokus. Det er vores dybe ubevidste frygt for fiasko/succes, begrænsende overbevisninger, konkurrence og behov for kontrol, der guider vores valg.
Her skal vi udtænke, analysere og beregne alle mulige scenarier, løsninger og potentielle resultater, før vi handler. Og vi kæmper en kamp uden lige for at ramme præcis den gyldne nøgle, som vi tror er ens for alle. I processen lytter vi til alle andre end os selv, med det resultat at vi mister os selv og forbindelsen til hjerteglæden.
I ledelsen fra det Maskuline opererer vi på en lineær tidslinje, hvilket grundlæggende betyder, at vi lever ud fra overbevisningen om, at livet bevæger sig i en kronologisk retning fremad. I perspektivet af den cykliske tidslinje bevæger tiden sig både frem og tilbage og med overlapning imellem cyklusser.
Når vi vender polerne på hovedet og leder livet med det Feminine forrest, er det Sjælen der guider os. Vores egen unikke forbindelse til det, der er større end os selv, Kilden, Den Kosmiske Bevidsthed. Her er det intuitionen, lysten, det sanselige og kroppen, vi navigerer ud fra. Hovedets logik og analytiske tilgang kan ikke følge med. Det er den store Moder kærlighed, der holder os. Den altomfavnende omsorg og kærlighed til alt, hvad der er og bevæger sig i DIG. Og det er fordybelsen, blidheden og nærværet med det indre og den dybe nydelse af livet.
I det Feminine lederskab er tidslinien cyklisk, og livets naturlige ‘Spiral of Life’ leder os højere og højere op af bevidsthedens frekvens-skala. Det kræver tillid, MOD og overgivelse. Og igennem tilliden læner vi os mere og mere ind i energiernes flow og i tilstedeværelsen med NUET og ALTHEDEN. Fortiden og fremtiden svinder mere og mere og mister sin mening.
Lige her, i flowet med nuet, kan vi forbinde os til følelsen af forbundethed og forening med alt levende. Synkronisiteterne er mangfoldige og magien forunderlig kontinuerligt tilstede. I tilvalget af hjertet og sjælen, som den styrende pol i dit lederskab, åbner sig en helt ny verden med uendelige muligheder.
Livet med det Feminine Lederskab føles let og nærende uden bekymringer og med fred i hjertet. Meningsfuldt og ubetinget kærligt.
Testimonials
” Der har været så meget binding på mig. Det er faktisk rart at gå ud over min komfortzone… Generelt er jeg begyndt at få komplimenter jeg aldrig har fået før. Det gør en verden til forskel for mig, fordi jeg kan bruge det, når jeg selv bliver i tvivl.
Jeg tænker, at de komplimenter, jeg får, netop bliver uddelt nu fordi jeg også selv sender noget ud til andre som er værd at bemærke “
Karina van Swieten
” Der er ingen vej tilbage (heldigvis) – er det med alt tydelighed gået op for mig. Det er den vildeste rejse – at lære at mærke og forstå mine følelser. At være modig og gå ind i mig selv, mærke sårbarheden og alle kræfterne ruske og rive i hver sin retning. Sikke et klarsyn når mit mod og min viljestyrke arbejder hånd i hånd. Jeg er kun lige startet, og jeg glæder mig til at fortsætte.
Selvkærlighed overvinder alt. “
Henriette Søgaard
” Nogle mennesker går lige i hjertet på mig. Suezanna er en af dem. Jeg er meget taknemmelig for at min vej krydsede dit hjertekriger univers. Jeg mærker idag en kalden på at udtrykke mine behov og grænser, en ting jeg tidligere har skubbet og undertrykt. Det er stadig nyt for mig, men der bliver sat ord på ting, jeg ikke vidste jeg bar rundt på, og jeg arbejder videre med det. Jeg står idag meget stærkere frem i mig selv. “
Zanne Jørgensen
Du kan starte, når det passer dig.
Spørg hvis du har ønsker til ratebetaling.
I bevidstgørelsen og afklædningen af illusionerne i vores indre paradigme
træder vi frem i den forenede sande udgave af os selv
Læs mit indlæg om at finde HJEM i hjertet