Store begivenheder i Maj 2014
Den forløbne uge har indholdt meget blandede følelser og oplevelser i min lille livsbobbel!
Der har både været store mindeværdige øjeblikke fyldt med glæde, og det helt modsatte kom også lige med i samme fordøjelse og skabte en dualistisk lille følelsestornado indeni… Det har i det hele taget været en meget begivenhedsrig måned, Maj 2014, for mig – jeg har både fået registreret mit CVR nummer og nede i indkørslen holder en supersej og fræk lille dyt, der hedder Suzuki Swift, som jeg er helt ubeskrivelig glad for. Begge dele har været meeeget længe undervejs, og til tider har jeg næsten været helt opgivende i håbet om at det nogensinde skulle ske.
MEN, nu skete det og ja,.. tænker jeg så, nu har jeg taget springet og så må det bære eller briste 🙂 Uuuuha, pludselig er det virkelig alvor, og livs-økonomien ser helt anderledes usikker ud. Av, har jo ligefrem haft virkelig ondt i maven i samme åndedrag som glæden indtraf.
Jeg har efterhånden mange gange i mit liv stået med håret i postkassen og ikke haft den reneste ide om, hvordan jeg skulle redde mig selv og kommet ud af den knibe jeg var havnet i. Ja, hvem har ikke det? Men ak, nok så slemt det kan være, nok så fantastisk kan det pludselig blive igen. Livet er et besynderligt og mystisk fænomen, som indimellem når man lige tager den tid til at ‘connecte’ med sig selv, giver én SÅ meget i oplevelser og minder, at det ikke kan beskrives med ord. Det er i det hele taget lige netop den slags indre oplevelser, som er SÅ FANTASTISKE og SÅ stærke – den indre fornemmelse i sjælen, der fortæller én, at det hele kommer til at gå helt fint. Der er INGEN ord men blot en viden – en stillestående energi indeni, der giver ro og bekræftelse på, det man søger!
Min søgen har varet i mange år og endelig, som 37 årig føler jeg, at der er en mening med mine evner, og at alting stille og roligt begynder at falde på plads. Tænk at det tager så lang tid… ?!! I 20 års alderen glemte jeg min passion og gnisten indeni for det kreative og det kunstneriske – fornuften og de gamle værdier som ‘man skal jo have noget at falde tilbage på’ hang godt ved, og jeg fortsatte lystigt en karriere indenfor hotel og restaurationsfaget i mange år….
Jeg er så lykkelig over at have genfundet min passion for det fotografiske og i det hele taget det kreative og kunstneriske. Jeg ELSKER farver og former og det at sammensætte et kunstværk. Zenani Photography er ved at udvikle sig til et utroligt spændende firma, der bringer kreative sjæle sammen. Mine kunder er alle iværksættere og kunstnere, og hvor er det dejligt at kunne bidrage til udviklingen af deres virksomheder <3
Jeg glæder mig til at møde flere spændende sjæle på min vej, og sammen vil vi med Zenani Photography bane vejen for mit børnehjem i Sydafrika – Precious Spirits <3