Splask i farver – Spræl i PERSONLIGHED
Ud med Janteloven, siger vi kvinder, der vil frem i livet. “JA, JEG VIL VÆRE MILLIONÆR” siger Hanne Kondziella
Billedkunstner Hanne Kondziella har på bare 4 år skabt en karriere som billedkunstner, hvor hun lever af det, som hun selv har lyst til at skabe. Var der ikke engang, at man skulle være død, for at tjene penge som kunstner?…. Det har Hanne i hvert fald lavet om på!
Hvad er din passion i livet?
Min passion er at inspirerer kvinder til at gå efter sine drømme. Jeg vil så gerne inspirerer med det, som jeg har opnået. At gå fra at være pædagog og være generelt utilfreds, følte at livet var tomt og at der måtte være noget mere – til at finde ud af hvad der er inde i mig, som gerne vil ud…. og så stille og roligt teste ud forskellige ting.
Hvilken indflydelse har din passion på din hverdag?
Den styrer jo egentlig mit liv. Altså, det er jo det jeg arbejder med og det er det, som er mit fokus – at skabe billeder. Jeg har denne her kvinde i baghovedet – en drømmekunde, som er en kvinde, jeg ønsker at inspirerer med mit arbejde. Hun er ligesom med mig altid,.. uanset hvad jeg laver. Når man er selvstændig, så er din passion dit arbejde.
Hvordan fandt du ind til den passion, du har idag?
Det startede med, at jeg fik en idé om at tage billeder, og så fik jeg en idé om at skrive – jeg testede ud, hvordan jeg havde det med de forskellige ting. Tidligere troede jeg, at jeg ingen talenter havde, og jeg ville vide om livet virkelig var sådan. Så prøvede jeg at male lidt for sjov for at se, hvad der skete. Det gav MIG noget at male – jeg synes det var SÅ sjovt, at jeg havde lyst til at male, og så kom responsen pludselig også fra andre omkring mig. Den del var dog sekundært… Hele mit liv har jeg forsøgt at få bekræftelse fra andre. Jeg fandt ud af, at det vigtigste var, at JEG kunne lide at lave det og derigennem fik jeg selvtilfredsstillelse.
Der er så mange kvinder, som tror og har nogle tanker om, hvilke talenter de har. Gamle negative tanker som de har haft med sig, da de var barn. Senere bliver det automatiske tanker, så man ikke tror på sig selv. Hvis du får en idé, så test det af og se, hvordan du oplever det indeni dig selv.
Hvad gør du i dit arbejde for at komme i kontakt med kvinderne?
Jeg har arbejdet meget bevidst omkring, hvem jeg vil have som kunde igennem visualisering og meditation. Så helhedsoplevelsen med kvinderne opstår, når jeg snakker med dem om kunsten og drømmen i livet.
Har din passion nogen indvirkning på dit selvværd?
Når jeg er i atelieret, eller når jeg møder de her kvinder – der føler jeg mig fantastisk. Jeg er mig selv, og jeg føler mig groundet. Det giver også en hel masse til de mennesker omkring én, at man har en passion, der driver én igennem livet. Hvis jeg skulle gå tilbage til at være pædagog, ville jeg blive en meget kedelig udgave af mig selv – tom og intetsigende…
Hvad er dine største drømme & mål i livet?
Min største drøm er at skabe et inspirations-hus i København, hvor kvinder kan mødes for at få inspiration. Det skal være en café, et galleri og et sted med foredrag. Det skal være et sted, hvor folk kan komme for at få hjælp med deres proces om netop det at finde frem til sine drømme og sin passion.
Er penge en vigtig faktor i dit liv og i dine drømme, og i så fald hvordan sikrer du dig selv tilfredshed på området?
Penge er jo vigtige fordi, at jeg er alene med to børn. Det er en del af det, at man må tjene penge for at overleve. Det er lidt en udfordring, når man skal skabe noget – om man gør det for at få penge, eller om man skaber det fra hjertet. Min erfaring har vist mig, at når jeg skaber det fra hjertet, så bliver det solgt. Men når jeg er stresset og tænker penge, så får jeg ikke den ønskede reaktion på mine billeder.
Vil du gerne være millionær?
JA, det vil jeg gerne. Jeg tænker ikke negativt om penge. Jo flere penge jeg tjener, jo flere kan jeg nå ud til, og jo flere kan jeg hjælpe og inspirerer. Og så vil det jo være en befrielse ikke at skulle tænke på penge, så JA JEG VIL VÆRE MILLIONÆR.
Hvad betyder succes for dig?
Det er lidt svært at lægge mærke til sin egen succes, fordi man jo hele tiden sætter nye mål. Så jeg er hele tiden på vej mod nye projekter og nye mål. Nogle gange glemmer jeg at kigge tilbage og se på, hvad jeg allerede har opnået. For hvis jeg gjorde det så har jeg faktisk allerede succes, men hvis jeg kigger fremad, så har jeg brug for at tjene flere penge og komme ud til flere mennesker.
Har du nogle bestemte ritualer eller ting, du gør for at mærke og opretholde glæden og passionen ved livet?
Det som er vigtigt for mig, er at komme ind i kroppen – det gør jeg ved meditation. Den største udfordring er at tænke for meget – så er der nemlig meget selvkritik og der kommer mange dårlige tanker. Så jeg skal have kontakt med hjertet og hjertestemmen. Igennem MINDFULLNESS kan jeg mærke tingene, jeg kan mærke mig selv, og jeg kan mærke mit hjerte.
Har du gode råd til os andre for at få mere ud af livet?
For det første, så er vi alle de samme – vi er ens. Tidligere så jeg på andre der havde succes – de havde SÅ fantastisk et liv. Men så har jeg opdaget, at de også har deres udfordringer – så går livet godt, og så går det dårligt. Der er ingen forskel på os. Man må forsøge at sætte tid af til at gøre de ting, man har lyst til at gøre. Man behøver ikke at gøre det så stort fra starten – tag det stille og roligt med en eller to timer om ugen – bare så man kommer igang med de drømme, man nu har…
Sidst men ikke mindst…..
Hvordan oplevede du din egen personlige proces og samspillet med mig under dit photoshoot?
Selve processen omkring billederne, var rigtig god. Jeg følte mig tryg med dig, fordi vi snakkede så meget sammen før photoshootet. Til at starte med følte jeg mig lidt stresset og anspændt, men jeg synes det hjalp med vejrtrækningen og visualiseringen. Problemet er jo, at jeg var i mine egne kritiske tanker – “ser jeg nu godt ud?”, “bliver det godt eller skal jeg gøre noget andet?” osv. osv…. Men jeg er vældig godt tilfreds med slutresultatet og de fine billeder.