Jubiii – en mand i mit studie… hi hi – En standup en af slagsen ;)
Med en standup komiker foran kameraet bliver det aldrig kedeligt!
Asbjørn Jensen er en meget høj og stor mand – han har faktisk også en stor mund. Og det passer bare helt utrolig godt til ham… Som motiverende foredragsholder og standup komiker må man da sige, det kræver ‘sin mund’. Den har Asbjørn!
Normalt tager det tæt på en halv time med opvarmning og løsrivelse, før personligheden kommer frem.
Det gjorde det bare overhovedet ikke med Asbjørn. Jeg sagde “nu går vi igang” og SÅ var Asbjørn totalt klar – i bedste standup stil! Klar med smil, gnist, frækhed, kropssprog og ja, hele pivtøjet. En fotografs drøm af en model!
Et oplagt emne at bruge til visualisering var selvfølgelig scenen og de 500 mennesker som publikum, der slugte alle hans ord råt. Styrken og selvtilliden er stærk i Asbjørn, og jeg fik lov til at mærke det i studiet. Pludselig var der noget der tog fat i Asbjørn. Jeg kan slet ikke huske, hvad jeg sagde til ham, men det var noget, der fik ham igang. Og så rullede tungen og ganen på ham som det største vandfald indhyllet i al hans drive og passion, så han ikke kunne stoppe igen – det var simpelthen SÅ fedt, og så fantastisk at opleve ham… der på scenen, i hans es.
Det skal jeg da helt sikkert opleve in real life – på den rigtige scene. Skal du også?