Danske kvinder har langt større issues med deres udseende end kvinder fra Eritrea og Syrien!

Jeps, en vovet påstand, det ved jeg. Og jeg kan selvfølgelig ikke udtale mig om ALLE kvinder. Men i foråret fotograferede jeg 7 flygtningekvinder ifm mit samarbejde med organisationen Blossom.

Jeg havde kun 10 minutter med hver af kvinderne, og det gik flyvende let på
trods af en stor sprogbarriere. Mit ritual var der ikke tid til, og det var faktisk
heller ikke nødvendigt. Og så har jeg efterfølgende gået og tygget lidt
på det – over hvorfor det var så nemt for de her kvinder bare at vise sig selv som de er…?

Fordi, med 6 år på bagen som kvindebillede fotograf med fokus primært på danske kvinder, må jeg simpelthen konstatere, at 99% af alle kvinder kæmper med noget omkring deres udseende. De har en opfattelse af, at de ikke er fotogene, at de er nogen af de få der har en slem fotograf frygt og at der i det hele taget er mange ting ved deres ydre som de helst så var anderledes.

Det er ikke selvværdet jeg snakker om. Det kan sagtens være forbundet, men lige nu vil jeg gerne stille skarpt på det ydre billede, vi har af os selv.

Med flygtningekvinderne fra Blossom projektet var der en nysgerrighed om det at blive fotograferet og om at se sig selv på billedet. For de yngre var det en leg og for Fatima her var det en stolthed.

Det her billede af Fatima har en helt særlig plads i mit hjerte, og det fik også en særlig plads hos dommerne i en international fotokonkurrence:

Se de udvalgte billeder HER

Billedet af Fatima delte jeg også her på Linkedin og det fik en meget stor respons. Og hvad var det så, der gjorde lige præcis DET her billede så særligt?

Ja, jeg tænker, at det helt klart er Fatima’s energi! Hendes blik i øjnene siger en hel masse om, hvem hun er – OG MAN KAN VIRKELIG MÆRKE HENDES LIVSENERGI!

Eller hvad tænker du? Er det noget andet end energien, der gør billedet ekstra lækkert og interessant?

Du kan se opslaget HER

Jeg springer lige tilbage til formålet med min artikel. Nemlig at skabe opmærksomhed omkring det skråplan, som især os kvinder i Vesten bevæger os på, når vi hele tiden stræber efter at ligne et idealbillede. Ingen af de 7 kvinder fra Blossom udviste utilfredshed med det de så, når jeg viste dem deres billeder. Nu er jeg godt klar over, at en markedsanalyse, hvor man sammenligner den fotografiske oplevelse med 300 danske kvinder holdt op imod fotograferingen af 7 udenlandske kvinder, måske ikke helt sætter et realistisk perspektiv på verdenssituationen 😉 MEN jeg synes nu alligevel, at det er tankevækkende, at alle 7 nød foto-oplevelsen!

Er det ikke mest os her i den vestlige verden, der er så præget af samfundets design og opbygning af kvinde idealet, så vi ikke står ved os selv? – og vi absolut heller ikke finder stolthed i ALT det, vi har med os?

Som jeg oplever kvinder herhjemme (både dem jeg har mødt igennem kameraet og kvinder jeg møder på min vej i livet), render de alle rundt med mere eller mindre utilfredshed omkring selv selv, og det er simpelthen så ærgerligt. Når vi har det på den måde, trækker det energien stærkt ned. Livet bliver levet med nedskruet blus, vi holder os selv tilbage og mærker som resultat ikke livet med al den kærlighed, passion og bobler af glæde som er muligt.

Over sommeren har jeg læst op på kvinders historie. For uanset hvor meget vi lever i nuet, og uanset hvilken opvækst vi har i baggagen, har vi historien med os overalt. Tusinder af år med undertrykkelse og en placering af kvinder som værende mindre værd end mænd. En historie som har præget os allesammen til det billede vi står i idag, som kvinder. OG det gælder uanset om vi er født i Eritrea, Indien eller Danmark.

Men den snak tager vi en anden gang 😉

For den berører mere vores selvværd end vores ideal kvindebillede.

Har du tanker om emnet, vil jeg supergerne høre dem. Både fra dig som er dansk kvinde og endnu mere spændende vil det være at høre fra dig med rødder udenfor Europa. En dialog der sætter fut i vinkler og perspektiv er altid spændende.

Hvordan kan vi gøre mere for at acceptere det menneske vi er?

Skal medie og reklameverdenen boycutte retouchering?

Hvad kan vi gøre for at præge samfundet, så vores børn og deres børn ikke vokser op med selvhad?

Skriv gerne til mig, hvad du tænker!

PS.

Hvis du er nysgerrig på at læse mere om Blossom organisationen og Tine Christensen’s mission om at gøre en forskel for kvinder verden over, så klik på linket HER

Du kan også melde dig som frivillig, hvis du gerne vil være med til at gøre en forskel for flygtningekvinder. Blooming Room er et sammensat forløb for flygtningekvinder, og det kører igen fra januar 2020 i både Århus, Gentofte og formentlig i Kbh. Tine mangler både undervisere og mentorer til de kommende hold.

Stemningsbillede fra Blossoms kursusforløb for flygtningekvinder: