En anderledes bryllups fotografering – To skønne Kvinder, et par overalls & masser af Ler!
Lørdag eftermiddag, solen skinnede og jeg var superspændt…. Jeg kom ind i studiet og efter et hurtigt kig omkring i det lyse og indbydende værksted, kom Lisbeth mig imøde og hilste på. ‘Så er det her vi skal lege lidt med ler’, sagde jeg – Lisbeth smilte bekræftende og gik stille og roligt rundt og ryttede op. Lige inden jeg kom, havde hun haft et helt hold piger på polterabend, som hver især skulle lave deres eget krus i gave til bruden – hvilken absolut helt umådelig smuk og dejlig idé. Ikke underligt at Lisbeth har en del af den slags arrangementer….. 🙂
Der gik ikke længe før Gitte kom ind af døren med både drikkevarer, lidt snacks og en meget enkel hvid brudekjole,.. eller rettere en natkjole var det vist. Hun havde lige været et smut forbi genbrugs-butikken for at se, hvad hun kunne finde. Det stod vist ikke helt klart for dem, hvad de skulle have på til fotograferingen, men Gitte’s input med brudekjolen skulle i hvert fald nok blive til noget sjovt 🙂
Efter en hyggelig snak med forfriskninger var det tid til at komme igang! Lisbeth gjorde ler og drejehjul klar, og så skulle Gitte hoppe i overalls, så hun kunne være med ved hjulet. En af Gitte’s mange ideer til fotograferingen var, at vi skulle lave en lille kopi scene fra filmen Ghost med Patrick Swayze og Demi Moore. Hvilken herlig idé tænkte jeg – det skal nok blive sjovt 😉 og det gjorde det også! …. Der blev grinet, fniset og nusset ved hjulet, og det færdige resultat blev en klumpet klump som vist lignede den Gitte startede med 😉
Det blev en absolut skøn eftermiddag sammen med Gitte og Lisbeth på Fyn!
Efter ler legene i værkstedet tog vi ud til teglværket for at lave selve bryllups fotograferingen. Det var her Gitte og Lisbeth skulle holde deres store fest, og hvor var det dog et dejligt sted. Teglværket var en meget speciel bygning, og den gamle togbane, som teglene blev transporteret i, var der stadig. Rammerne var perfekte og symbolikken helt i top!
Når jeg fotografere ser jeg alt i symbolik – i dette tilfælde var det leret, der bandt Gitte og Lisbeth sammen. Seancen ved drejehjulet var en sammensmeltning af de to kvinder, togbanen viste vejen fremad sammen hånd i hånd, skinnerne ville gøre det glidende let og den runde sav ville hakke lidt i balancen og ryste op i kærligheden <3
Bryllupsfotografering er egentlig ikke en del af mit koncept og faktisk heller ikke lige det, der interesserer mig så meget. Måske fordi jeg aldrig selv er blevet gift og måske fordi jeg ikke helt forstår formålet med den store bryllups-forestilling…. Men da Gitte tog kontakt blev jeg alligevel nysgerrig og kunne høre på hende, at det ikke villle blive et traditionelt bryllup. Alt hvad der er anderledes og skævt og bryder normen, tiltrækker mig! … og med Lisbeth’s keramik håndværk inkluderet blev jeg endnu mere fascineret 🙂
Gitte fandt mig via Facebook – én af hendes venner havde liked et portræt billede, jeg havde lagt op af min kunde Thea. Hun blev nysgerrig og kiggede på min side, hvor hun fandt mine tattoo billeder. Ligesom jeg, blev Gitte også tiltrukket af det originale og lidt anderledes i min fotografering, og hun bestilte mig herefter til at komme til Fyn 🙂 Tusind tak for nogle hyggelige timer sammen i Tommerup – det var dejligt at møde jer begge, og jeg håber at kunne følge jer og Den Dybe Tallerken i mange år frem 🙂