Alle kan være fotomodel… meeeen ikke alle har det Jane har!
Hold nu op altså…. en vild model oplevelse!
Jane Michelsen er bare den sejeste kvinde ever. Jane vandt i maj måned en konkurrence om at blive model for smykkebrandet MAI Copenhagen og Zenani – her er en kvinde, der aldrig har været model før, men som lige fra mit første klik på kameraet træder i karakter og finder ligepræcis DET, der skal til for at skabe stemning.
Himlen var bombastisk med mørke skyer, og det var ikke særlig varmt. Vinden blæste pænt meget, og alligevel formåede Jane at finde stemningen i sine øjne, de helt rigtige stillinger og vinkler og altsammen imens hun faktisk frøs. Det var simpelthen sådan en fornøjelse at arbejde med en kvinde i kontakt med sin krop. Jane rykkede sig stille og roligt og skiftede med få sekunders mellemrum vinkel og posering, præcis som en professionel model ville gøre det. Hun bøjede let sine led og ingen tvivl om, at hun kunne mærke den feminine energi strømme igennem kroppen. Den følelse rummer Jane helt sikkert helt af sig selv, meeeen den har nok også være hjulpet lidt på vej af MAI Copenhagen’s smukke smykker og Mickaela Bermans styling af hår og makeup. Det gør nu altså noget ved os kvinder at få den selvforkælelse – at træde i noget ekstra feminint og smukt tøj eller pynte sig med accessories og ikke mindst få farver lagt på ansigtet.
Se Jane’s billeder her.