Jeg mødte Tina Hee i telefonen…

Tina fortæller mig, at hun gerne vil have nogle flotte billeder af Johannes til sin hjemmeside. Men hvem er Johannes og hvad er historien bag ?

Der sker så det (i telefonen), som så tit sker med de kvinder, der henvender sig til mig, at vi ikke kan lade være med at komme ind på livet og alle dets facetter. Tina og jeg snakkede og snakkede og pludselig var der gået over en time på telefonen, hvor vi havde været inde omkring død og begravelse, gråt vejr og triste tanker, sol og varme, adfærdsmønstre i forbindelse med eks-kærester og ikke mindst kærligheden generelt. ..

En helt særlig lille fyr har besluttet at følge med Tina Hee hele livet igennem, og hans navn er Johannes. En bronceskulptur, der symboliserer livets rejse – i H.C. Andersens eventyrsfortælling ‘Rejsekammeraten’ møder vi Johannes som hovedperson i en historie, der netop handler om livet og den konstante bevægelse, vi er en del af.

Tina’s og min rejse startede der i telefonen!

De næste par dage begyndte jeg at få billeder ind, der skulle hjælpe mig til at finde ud, hvor Johannes ville tage sig bedst ud og hvad der ville gå godt sammen med de andre elementer på Tina’s hjemmeside. Om morgenen, mens jeg befinder mig i mellem-verdenen af bevidst og ubevidst, ser jeg stranden og havet. Det klare glitrende vand i baggrunden og Johannes træder stærkt frem i karakter i forgrunden. .. ….. Symbolikken i Johannes er tydelig – et menneske med hjul på fødderne. Vi er alle i konstant bevægelse – alt levende på jorden og i universet er i bevægelse, og hvis ikke, oplever vi stagnering – en negativ tilstand, hvor vi ikke kommer nogen vegne, depression træder ind og i værste tilfælde ophører vi med at være!

Når vi som mennesker bliver skabt inde i vores mors mave, ligger vi i vand. Livets rejse starter her – mon ikke også det er derfor, de fleste af os føler sådan en dejlig ro ved at være i nærheden af vand ? Når vi ligger på stranden og hører vandet skvulpe ind over strandkanten, eller når vi ser en sø, hvor vandet er helt stille og blankt… Vand er smukt ! og det er i konstant bevægelse, ligesom vi !

Selvfølgelig er stranden også Tina’s yndlingssted, og det er her hun går tur hver dag med sin lille atelierhund Herbert. Så derfor skulle Tina og jeg da også ud på en lille gåtur.. …. solen tittede lidt frem og vi fandt et skønt sted med en karakteristisk gammel facade ved Charlottenlund Fort. Her var der detaljer og materialer, som billedkunstneren kunne indtage og røre ved med sine kunstnerhænder.

Det var en helt igennem fantastisk gåtur med fotografering og en masse snak, som kun os kvinder kan gøre det – og så har jeg endda helt glemt alt om at ligge på den kolde jord, der var dækket af sne, og Tina som måtte smide frakken og finde varmen i grin og latter, som vi udløste over de rap-rap-grinende ænder, der var i nærheden.. .